You are currently browsing the monthly archive for april 2007.
Tekst: C. A. Overbeck
Melodi: W. A. Mozart, 1791
Kom, maj, du søde, milde!
Gør skoven atter grøn,
og lad ved bæk og kilde
violen blomstre skøn.
Hvor ville jeg dog gerne,
at jeg igen den så!
Ak, kære maj, hvor gerne
igen i marken gå.
Om vintren kan man have
vel mangt et tidsfordriv.
Man kan i sneen trave,
å ja, et lystigt liv.
Har leg af mange arter,
især ved juletid,
vel også kanefarter
på landet hid og did.
Men når sig lærker svinge
mod sky med lifligt slag,
på engen om at springe
det er en anden sag!
Men nu min kæphest rolig
i krogen hist må stå,
thi uden for vor bolig
man kan for søl ej gå.
Du derfor smukt dig skynde,
kom, kære maj, o kom,
at snart vi kan begynde
på marken vor springom.
Men frem for alt du mange
violer tage med,
og nattergalesange
og kukkeren tag med!
Så er det i morgen vi skriver Maj. Jeg elsker Maj måned :O)
Jeg skal til lægen i morgen. Jeg har et problem. –Nemlig mig selv. Jeg er overvægtig og træt af det. Jeg kan godt tabe mig, men når jeg er godt i gang, begynder min hjerne at spille mig et puds. Alle mine tanker handler om mad. Jeg begynder så at snyde (mig selv), ved at smugspise alverdens sager. Også ting, som jeg slet ikke har lyst til at spise. Jo mere jeg taber mig, jo større bliver kroppens trang til at nå op i vægt igen. Jeg er vist der man kalder for en overspiser. For jeg mærker slet ikke efter på mig selv. Jeg ved ikke hvornår jeg har fået nok. Kun direkte fysisk lede kan stoppe mig.
Jeg vil gøre noget ved det. Jeg tror bare ikke jeg kan gøre det på egen hånd. Jeg må i gang med at behandle symptomerne. Dernæst årsagen, der skal jeg finde en god psykolog, der måske kan hjælpe mig med at finde ud af hvorfor jeg er nødt til at bedøve mig selv med mad.
Trin 1 er komme i behandling med Acomplia. Det er en ny slankepille. Den nedsætter lysten til mad som belønning og giver mæthedsfornemmelse. Trin 2 Jeg vil følge kostprogrammet fra DDV, men jeg vil ikke komme til deres møder. Jeg ved at de ikke kan hjælpe mig med at finde årsagen. For der er ingen individuel samtaler. Trin 3 at finde en psykolog jeg kan tale med om årsagen. Trin 4 er at begynde at motionere. Jeg vil undersøge om min læge kan udskrive motion på recept.
Det er et stort projekt, det ved jeg. Der er ingen resultater givet på forhånd. Jeg vil forsøge at sætte ord på mine tanker og følelser her på bloggen.
Du må gerne følge med, men jeg lover dig ikke nogen ”happy end”
Ungerne er lige gået ombord i dr.tv.dk. Der gemmer sig skatte i form af alle de “Fjernsyn for dig” som er gået vores næse forbi. Men de er i gang med at indhente det forsømte. Dog er det sidste program de er ved at se for i dag. De skal også i bad og i seng.
Sidst på linjen må jeg desværre konstatere at ældste har fået “husdyr”. Jeg hader de små sataner….
Det er jo skønt vejr igen i dag. Derfor pakkede jeg pigerne sammen, og iførte mig tæppe og et par bøger. Så drog vi ned på den store legeplads. Det var ganske hyggeligt. Jeg lå i græsset på et tæppe og læste lidt. Pigerne legede og havde det rigtg sjovt. Lige indtil der kom fem grandvoksne mænd med en kasse øl og slog sig ned ved siden af. Jeg blev bare så s**** sur og rejse mig og pakkede sammen. Jeg mener ikke at man skal sidde og tylle bajere på en legeplads. Slet ikke når der findes utallige andre bænke rundt omkring i kvarteret. Men jeg holdt nok klogeligt min kæft, da jeg nok ikke kunne udkonkurere fem spader rent fysisk.
Er det ikke okay at blive sur over sådan noget, eller er det fint at slå sig med med sin kasse ved siden af andre folks legende børn? De havde ligesom ikke selv nogen børn med.
Så er Tonjes veninde sendt hjem. Mathilde og jeg har leget lidt nede på legepladsen. Men tidligere i dag fik Tonje fingeren i klemme i altandøren. Det gjorde nas, og hun blev ved med at klage over den hele eftermiddagen. Da jeg så på den lige efter det var sket, så den fin nok ud. Men kl. 17, havde den så fået en ærtestor hård bule på yderste led. Vi har ingen skadestue her i byen og jeg ved ikke hvordan det er med at henvende sig, uden at have tale med vagtlægen. Men jeg gled smertefrit igennem til lægevagten. Jeg forelagde ham situationen og han var en flinker mand. Vi kunne bare køre ned på Ringkøbing sygehus, så ville den kørende lægevagt komme ned og kigge på den. Det var bare dejligt, for så slap vi for en køretur til Herning.
Det gjorde vi så. Der blev kigget, rykket, trykket og vurderet. Den var heldigvis ikke brækket, men den så da mystisk ud. Tonje klarede det smadderflot og blev udstyret med en skinne, der beskytter fingeren i mod stød.
Nå men jeg er jo en af disse hersens mennesker, som ikke kunne finde på at gå ud i den skarpe middagssol. *Host* (læs jeg har ikke en have at gåå ud i, og jeg gider ikke at sidde sammen med underboen nede på bænken) Derfor var jeg henlagt til sofaen og alverdens genudsendelser i TV. Da de er slut, og jeg egentlig godt kunne bevæge mig ud igen. Ja, så begyndte der en eller anden lille sød film på TV2. For ikke det skal være løgn, så tudede jeg endda lidt til sidst.
Nu må manden gerne vende snuden hjem, så jeg kan komme ud i sommerlandet!!
Vi har været i gang længe. Med tre friske piger (egen avl +veninde), måtte det jo være således. De leger og hygger sig. Mathilde har snoet veninden om sin lillefinger, og dermed sikret sig en plads i legen. Om lidt, skal de vist ud og lege lidt. Det passer mig ganske fint, så kan jeg få lidt fra hånden. Jeg har lyst til at komme ud af huset i dag, men manden skal vist lave noget andet i dag :O( men måske han kan overtales….
Det skal da prøves….
Min datter er ikke uden skyld i det. Hun havde ligesom ikke rigtig fået afleveret den fødselsdagsinvitation, som hun sikkert har modtaget for længe siden. I går begyndte hun så at fable om gaver. Jeg påstod jo hårdnakket at hun ikke skulle til fødselsdag. Indtil hun og en veninde kom og viste mig venindes invitation. Så nu er hun til en fødseldag, jeg først blev bevidst om i går.
100% møgunge er hun lige nu! Jeg bliver gråhåret før tid.
Var næsten dømt til at gå galt inden den startede. Mathilde vågnede kl. 23.00 i går aftes og havde ingen planer om at sove mere. Kl. 00.30, var der ro. Vel at mærke efter at hun havde ligget på en madrads på gulvet, i midten og til sidst jaget sin far ind på sofaen. Så talte jeg med store bogstaver og så blev det nat. Hun var ikke helt villig til at vågne i morges, men op kom hun da.
Efter arbejde cyklede vi ind til byen, for at kigge efter sandaler til flere af husstandens medlemmer. Mathilde var den eneste heldige i denne omgang. Men bedst som vi køre hjem, hiver hun op i min bluse og ud i mine bukser og trusser, men hun råber: “Nææh mor, du har ikk lavet adder(l.o.r.t)”. Det er da rart at vide :O)
Pigerne sidder ude i badekarret. De hviner og skiger. Den ene formår simpelthen at hidse den anden op. Det tærer på moderen, at hun hele tiden skal ud og bede dem om at dæmpe sig. Men vi bor nu engang i et boligbyggeri, hvor jeg ville få pip, hvis jeg var vores nabo. Sådan noget sætter atter gang i mine boligdrømme.
Ellers har det da været en skjøn dag derude, ikk?
Tina
Kommentarer