Ældste har lige talt med sin far. Han skal skilles, og Tonje mister sin dejlige papmor. Det trak vand hos hende. Jeg har forsikret hende om at hun stadig har en god voksenven i hendes fars snart eks-kone. Det har vi nemlig aftalt. Om det kan føres ud i livet og efterleves i prakis, ved jeg ikke. Men det betyder meget for begge parter, at det er aftalt sådan. Hun skal ikke miste mere end højest nødvendigt.

Så nu går min store smukke pige og tuder lidt. I næste nu er hun igang med noget andet. Lige nu står hun og synger i badet. Humøret skifter åbenbart hurtigt i den alder….

 

Jeg må bare være der, når hun trænger….