Skal vi til det?
juni 8, 2008
Tina
Bliver vi lockoutet? Jeg er meget ambivalent i forhold til alt det her strejkeri. Men hvordan kan vi ellers gøre vores krav gældende? Jeg har virkelig fået øjnene op for, hvor lidt vi pædagoger bliver anerkendt og respekteret. Vi bliver virkelig ikke regnet for en skid. Bare nogle der passer børn og så ellers glæder os over de få håndører, der bliver kastet efter os.
Jeg bliver meget ked af det på mit fags vegne, når jeg læser rundt omkring at vi bare er nogle kaffedrikkende sludrechatoller. Er det virkelig sådan man ser os. Jeg ville gerne bytte med en der har lyst til at arbejde med børn, samtidig med at man laver læreplaner, handlingsplaner, projekter, opretholder traditioner og taler med forældre, river sig i håret over manglende skiftetøj og ting der bliver væk. Desuden arbejder vi med “De mange intelligenser”. Der skal evalueres og følges op hver måned.
Så jeg ved ikke hvornår jeg skal nå kaffen??
Entry Filed under: Herhosmig
1 Comment Add your own
Leave a Comment
Some HTML allowed:
<a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <pre> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>
Trackback this post | Subscribe to comments via RSS Feed
1.
Frederikke | juni 9, 2008 at 9:16 am
Netop fordi pædagogfaget i mange år har været et kvindedomineret fag, så har fokus tilsvarende også været, at enhver idiot kan passe børn. Det kan enhver idiot måske også – men det skulle meget gerne afspejle sig i børnenes dagligdag, at det er professionelle, der passer dem.
Der findes dem, der blev pædagog fordi det var en nem tjans. Forhåbentlig bliver de snart skiftet ud.
Som pædagog er vi frygtelig dårlige til at gøre opmærksom på os selv og strejken er så en kulmination af det… jeg ville bare ønske, at man som pædagog havde været væsentlig mere fremme i skoene inden da. Vil man sit dårlige ry til livs, så nytter det ikke at vende den anden kind til.
Derudover ville jeg så frygtelig inderligt ønske, at der med flere penge på lønkontoen og FULGTE VÆSENTLIG MERE OVERSKUD med til pædagogerne. For det er sgu indimellem lidt selvforskyldt, når der tales dårligt om pædagogfaget… der er fandeme stadig mange institutioner, der er bange for forandring… sådan har vi fucking altid gjort!!
Jeg er stolt af, at jeg er uddannet pædagog og jeg mener, at det er en utrolig god uddannelse med mange muligheder. Jeg var tilmed glad for at arbejde som pædagog… jeg var ret sikker på, at jeg gjorde en forskel.
En dag bliver jeg pædagog igen. Det er jeg ret sikker på. Jeg skal bare lige være færdig med at have institutionsbørn