You are currently browsing the monthly archive for juli 2008.
Jeg nyder det. Yngste er på ferie hos mormor og morfar, ældste leger ude hos en veninde. Jeg er bare SÅ splattet af denne her lorte varme(som jeg nok kunne nyde meget mere, hvis jeg havde en have).
Men jeg har dog været lidt nyttig i dag. Fik da bestil en affaldcontainer til huset. Der er mange ting at tage stilling til. Skal den være grøn eller grå? Jeg valgte grå, der kan da ikke være meget salg i den grønne??
Aaahh… Nu er der kun 5 uger til vi flytter…
Så sad vi der og skulle lige til at fortære noget frokost. Telefonen ringede, men jeg nåede den ikke. Det gør jeg aldrig (det er fordi jeg ikke kan løbe siger Brian).
Nåmen jeg ringer tilbage. “Mumle mumle mumle tdc… Jeg holder dér og dér… mumle mumle” Whooot??? Men afsted med os, ud til huset, hvor kabelmanden ganske rigtigt holdt og ventede. Se, det var jo en overraskelse fra TDC´s side. For det havde de ikke tænkt på at fortælle os. Kvajpander!!
Efter en masse forviklinger omkring hvor henne han skulle trække det ind, kom der dog skred i sagerne, og nu har vi vist kabelTV allerde INDEN vi flytter ind…
I dag sad Brian med Mathilde på skødet. Eftersom det jo er 80.000 grader i skyggen, havde hun kun trusser på. Så peger hun på sin navle og siger: “Det er min navle” Så peger Brian på hendes bryst og siger: “Hvad er det så”?
“Det er mine navleøjenbryn” Svarer pigebarnet…..
Dette fede begreb slyngede min skønne veninde på bordet en sen nattetime, hvor vi sad og var virkelig platte på MSN.
Men ja, mine piger har ihvertfald sammenholdskrise for tiden. Alt ender i direkte kamp, skrig og skrål. Hvis den ene sidder og hygger sig med noget, stormer den anden hen og smadrer det hele (mest Mathilde).
Lige nu kan de slet ikke finde noget at være fælles om. Det må være den lange ferie, der gør det. Det skal det være, for det her cirkus orker jeg ikke….
….Være bekymret, når mit barn på næsten 4 år synger “Malene” fejlfrit og synger “They call me ho, they call me sexy”?
Måske skulle jeg ikke ha´ været så flittig på repeatknappen. Hun har endda forlangt at få lagt dem ind på sin MP3er…
I går tog vi til Vilsund marked. Jeg ved ikke lige helt hvad det er med det der Vilsund. Nogle steder staver de det med d som Vildsund andre steder uden. Bla. på vores GPS som kærligt bliver kaldt “Hønemor Hanne” Hun bliver slet ikke sur, når man kører forkert eller noget.
Men vamen gik lige i knolden på mig. Hold fast jeg var tæt på hedeslag, men min mor havde heldigvis både skygge og rigeligt med væske.
Det var en rigtig hyggelig dag, vi var først hjemme igen kl. 23.30…
Det gik op og ned i bjergene, ligesom mine øjenlåg. Det fatter jeg egentlig slet ikke, for jeg stod først op kl. 11.
Men for pokker, da det først strammede til på Alpe d´Huez, blev øjenene store igen. Nåede dog også lige at køre to veninder hjem fra leg. Vi var også lige ude at vise dem hvor Tonje skal bo. Vi gad ikke at gå ind. Håndværkerne holder sommerferie, så der er intet nyt at se.
Så jeg nåede hjem i tide til at se Carlos Sastre drøne op på en alpetop. Dælme flot af den lille mand!
Skal jeg bare lade dem slå hinanden ihjel??
Dumme møgunger… De har snart kradset øjnene ud på hinanden.
Mindste kører i:
Du er ikke flot
Du er bare lille
Du er dum
Ældste syntes hun er møghamrende dum, den lillesøster. Som forøvrrigt er udnævnt til storesøster for en dag, fordi hun var ret depri over at hun ALDRIG blev storesøster.
Øj, jeg er stolt af mig selv. Jg har ombetrukket to stole. De er blevet superflotte, hvis jeg selv skal sige det.
Nå men i sidste uge var jeg inde på YouSees hjemmeside for at bestille kabelTV og bredbånd til huset. Vi er i god tid, men det skal bare gerne virke den dag vi flytter ind. Jeg bestiller Tv-pakke og trådløst bredbånd. Det hele går nemt. Vupti og ordren er gennemført! Men så slår det mig at der ikke er valgt nogen startdato og der er lgesom ingen grund til at betale for TV i et hus, som ikke er færdigt, så jeg ringer frisk til YouSee. Alt bliver fikset, så det hele virker fra 1. sep. Damen fortæller mig at det trådløse modem er på vej med posten. Så det kan vi bare tage i brug med det samme hvis vi vil.
I lørdags var jeg på posthuset for at hente pakken. Så mangler det trådløse netkort. På trods af at der står “tådløs webspeed” på pakken.
Jeg ringer til dem igen i dag. Damen siger at det er fordi jeg har bestilt ikke trådløs. Not, not, not… Jeg har ordrebekraftigelsen og der står da trådløs på kassen. Men hun vil ha´ sin kasse igen. Så nu sender hun en byttekasse og så skal jeg sende skidtet tilbage og så kommer der et nyt.
Så er det bare jeg spørger. Hvorfor ikke bare sende det trådløse netkort? Det koster da kun en brøkdel…
Godt jeg har sommerferie…. Så jeg tager det heeelt roligt!
Så fik vi hentet Tonje hjem. Hun var med toget hjem fra sin far. For første gang, var ikke ked af det eller græd på vejen hjem. Det var virkelig dejligt. Nu sidder begge pigerne i sofaen og stener til lidt TV. Men de har savnet hinanden virkelig meget.
Det er lidt sjovt. Når Tonje kommer hjem, skal nu lige inspicere alle rum og se om Mathilde har fået noget nyt mens hun har væk. Har hun så det, er der kæmpe invendinger. Og det er på trods af, at hun selv kommer hjem med alverdens ting hun har fået mens hun var væk. Men sådan er det nok bare.
I morgen skal hun hjælpe med at pakke sit værelse. Hun bliver sprængfarlig!!


Kommentarer