Sommersind….

juli 16, 2008 Tina

…Er vist lige med sløvsind. Dagen i dag er foregået i et ualmindeligt dryssetempo. Lidt smiden i kasser her og der.

I går var vi i Kolding storcenter. Vi shoppede en smule, fik lidt mad inden turen igen gik hjemover. Det var planen, men så kom jeg jo i tanke om de 11 rammer Pepsi Max vi blev frarøvet for nylig. Jeg mente ligeledes at grænsen lå fem min. fra Kolding, så jeg foreslog et smut over grænsen. Vi var jo alligevel i området :O)

Manden indvilgede og vi kørte, men jeg havde ikke kigge ordentligt efter, da han indstillede GPSén, for vi var altså 50 min. fra Tyskland. Det tog nu ikke modet fra os, vi troede at der ville være mennesketomt i Fleggaard omkring spisetid. Men nej, alle psykopaterne holdt vist sommertræf ved den tyske grænse. Ikke mindst de lastbilere der mente at det er helt okay at trække ud for at overhale, selvom der er 50 biler bagefter. Det var ikke bare en, men flere gange vi så dette.

Men de ægte ærkepsykopater, var dog trods alt dem som skulle foretage sodavandsindkøb hos den tyske købmand. Der var op til flere rødmossede familiefædre, som stønnede og prustede mens fruen stod og pegede på hvilke kasse hans skulle slæbe hen til indkøbsvognen. Det kan åbenbarn få psykopattræk frem hos selv den mest godmodige mand. Med åben mund og polypper observerede jeg en mand, der formåede at køre sin kones fod over, så hun tabte sin sko. Fråden stod om munden på ham og konen samlede bare pænt sin sko op, mens hun tyssede på deres tre-fire børn.

Man havde næsten lyst til at fortælle dem, at man bare kan oplyse ved kassen hvor mange rammer man ønsker at betale for og derefter hente dem i ro og mag ved vareudleveringen….

Entry Filed under: Ud at se

Leave a Comment

Required

Required, hidden



Some HTML allowed:
<a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <pre> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>

Trackback this post  |  Subscribe to comments via RSS Feed

Her hos mig

Kommentarer

Frederikke om Jeg kommer nok igen engang…
Tina om Jeg kommer nok igen engang…
Anita om Jeg kommer nok igen engang…
Frederikke om Jeg kommer nok igen engang…
Rasmus om Den forsømte blog

Blogroll

Arkivet

Kalender

juli 2008
m ti o to f l s
« jun   aug »
 123456
78910111213
14151617181920
21222324252627
28293031  

Besøgende

Meta

Top Posts

Mød mig på Facebook