Lillesøster er vendt hjem fra ferie i dag, så i går aftes, skulle vi virkelig ud at baske med ørene og foretage os noget, som vi ellers ikke kan foretage os med Mathilde.

Tonje og jeg var i biografen og se Mamma Mia. Jeg så jo showet i febuar, og det fortjener ingen sammenligning. Overhovedet!! Filmen var i flotte omgivelser, men ingen af stjernerne kan synge. Helt ærligt Brosnann lignede en forkrampet, angstfyldt, gennemslidt Don Juan, da de første strofer skulle forlade hans hårdt prøvede stemmebånd. Men, men, men stemningen fra showet var der – på magisk og forunderlig vis.

Meget mærkeligt. Selv om jeg sad og krympede tæer over de manglende stemmer, så blev jeg glad og i godt humør, der i biffens mørke.

Altså… se den -Hvis du ikke kan lade være.