You are currently browsing the monthly archive for oktober 2008.
Jeg elsker dem. Winnie og Karina, de to grove, perverse og totalt grænseløse damer. Du kan fornøje dig med afsnittene af “Piger på prøveløsladelse”på linket ovenover. På YouTube kan du også finde deres nye musikvideo “Når nedturen rammer dig”.
Husk lige at få børnene af vejen først ikk oss…
Husets pre-teen fylder rundt i dag. 10 år. Hun har hele dagen i går gået og sagt: “Ej, mor er det ikke helt vildt at tænke på at i morgen er det 10 år siden du blev skåret op og jeg kom ud”?
Jo, det er vildt at tænke på. Når jeg tænker tilbage, kan jeg næsten ikke helt få det til at passe med 10 år. Jeg husker stadig hvordan hun lignede Snøvsen, da hun blev født. Jeg kan tydeligt huske da hun kom hjem fra sygehuset. Hendes fødselsdage kan jeg også meget tydeligt huske. Masser af mennesker stuvret sammen i en lille lejlighed. Masser af kærlighed rettet i mod det lille væsen, som alle vi kendte, altid tænkte på, når der var kvindehåndbold og Tonje Kjærgård stod på stregen.
Nu er der lidt mere ro over tilværelsen. Mange af de som øsede deres kærlighed til mit lille pigebarn, bor nu langt væk. Det er okay -de er i vores hjerter.
Mon ikke de skænker dig en tanke i morgen? Det tror jeg min elskede datter…
Nå, det er godt at vores havemand ikke ligger under for naturerens luner. Når han siger at han kommer og planter hæk, så kommer han uanset vejr og vind.
Han er sådan en ældre mand med fuger i ansiget, så dybe at man kan se at der er blevet slidt igennem. Tænderne mangler… Men dem skal han jo heldigvis ikke bruge til at rive med
Han knokler og knokler og vupti, så har vi en have. Hækken var oppe at stå inden vi fik øjne i går. Lige nu sidder jeg så og ser græsset gro. Jeg onde øjne til enhver der kunne finde på at formaste sig ind på den hellige jord med de guddommelige frø.
Jeg er gak i låget, jeg ved det godt….
Så er ferien startet for mit vedkommende. Det står ned i stænger, så det bliver vist indendørsaktiviteter. Jeg havde jo rigtig glædet mig til i dag, hvor Sus skulle komme, men det viser sig så først at være i morgen hun kommer. Men så kan jeg jo lære at skrive ting ned :O)
Nå der er vist noget med nogle lamper, der skal hentes…
Så har der så sandelig været skuddrama i vores gamle bebyggelse. En stor historie på vore bredegrader. Det var vist noget med en luftpistol og ham der blev ramt, ville ikke engang med ambulancen. Typisk ikke også!
Jeg undskylder på forhånd dette højest rodede indlæg. Men jeg har lidt skriveblokering for tiden og jeg tror nok det hjælper bare bare at skrive lidt derudad, så ser vi hvad der sker.
Hele ugen har været noget skrænteværk, rent helbredsmæssigt. Halsen gør ondt, snottet truer med at blæse hjernen ud, med deraf hovedpine til følge. Men nok om det, jeg bliver nok helt fit engang.
Ældste er taget til sin far i dag. Det er rigtig go´til hende. Hun savner ham og har glædet sig.
Mens hun er på ferie, bliver hendes værelse benyttet af min aller kæreste. Hun kommer på onsdag og jeg tæller timerne som et lille barn.
Så er der vist noget med at vores brolæggere kommer i morgen og får lidt has på projekt have og indkørsel.
Så deet….
Nu er jeg jo så blevet sådan en med have. Og med haven følger der jo nogle forventninger om pasning og pleje.
Indtil nu har vi ikke behøvet at gøre det helt store. Haven har bare været én stor jordbunke. Men nu er der kommet andre boller på suppen, eller måske andre sten. For nu har vi fået anlagt indkørsel. Det er simpelthen bare skønno. Så regner jeg helt bestemt med at jeg nu slipper for at have gult stabilgrus i min baggang og på mine møbler.
Men hvad værre er, vi er nødt til at anskaffe en kost og et skuflejern. Og en skovl er vi nok også snart indehavere af.
Men jeg glæder mig faktisk til at tage det i brug. Måske er der en havefreak gemt inde i mig?
Det er ikke meget jeg får skrevet om min søvnapnø. Det er fordi, jeg selv synes det går helt fantastisk. Brian derimod mener ikke det går så fint igen. Han siger at jeg piver, øffer, klynker og griner mig gennem hver nat.
Derudover, er mit aktivitetsniaveu ret højt. Arme og ben går som trommestikker. Så det kunne da godt være at jeg skulle en tur omkring øre-næse-halslægen igen. Måske er min C-papmaskine defekt? Ellers har jeg bare nogle helt fantastiske drømme :O)))
Bare jeg kunne se mig selv når jeg sover…


Kommentarer