You are currently browsing the monthly archive for november 2008.

Det er begyndt… Det er det altså! Jeg kunne ikke dy mig for at gå ud i garagen og hente kasserne med julepynt. Mathilde troede at det var julemanden, der havde stillet det der. Jeg lod hende blive i troen… Det naive barn. Mærkeligt hun ikke undrede sig over hvordan julemanden havde fået fat i hendes hjemmelavede sok fra sidste år?

Men Mathilde er jo en gesjæffen dame, så der gik ikke mange minutter inden hele huset var pyntet op. Det er nu så hyggeligt med alt det røde.

Lige om lidt skal jeg se lækkerTV. Nemlig “Sex, magt og intiger”. Ikke noget Robinsonpjat til mig. Det koncept, er efterhånden kørt helt ud på et sidespor.

Nej, DR1 er min underholder i aften. Serien er fantastisk, selvom historien er kendt på forhånd. Henrik 8. var ikke nogen kedelig fyr. Kun en fyr med en skidt moral. Men historien er fortalt med nogle appetittelige skuespillere. Den virkelige Henrik 8. var vist ikke så køn. Hans skridt var altid volsomt hævet pga. syfilis. Lyder lækkert ikke også? Men det skal jo ikke komme an på det. Historien er god, men ret grotesk….

Altså al den bagen og gøren ved gjorde mig ret så træt. Da jeg var færdig med at bage, tog jeg først en lille lur på sofaen, men jeg kunne hele tiden høre mig selv snorke. Så jeg gik i min seng til en rigtig lækkerlur. Jeg blev først vækket kl. 18, med besked om at der var aftensmad. Bagefter så vi “Karlas Kabale”. Det var en rigtig sød film og ældste kunne godt kende sig selv i Karla.

Kl. blev 2, inden jeg fik snøvlet mig i seng. Jeg føler mig som noget der er kørt over at damptromle lige nu. Mon ikke et bad kan gøre underværker?

De første ti plader pebernødder er allerede kørt igennem. Og der er nok lige så mange endndu. Bjerget vokser og vokser. Måske ender det med at taget letter og pebernødderne springer omkring. Lige nu har de i hvertfald overtaget

 

.dsc_0136

Jeg har lagt dej til julesmåkager i dag. Nu står det i køleren og hygger sig til i morgen, hvor der skal bages til den helt store guldmedalje. Vi skal bage pebernødder, brune kager og fedtebrød. Jeg er meget spændt på resultatet. Ungerne er mest vilde med processen. Bare jeg nu har kagedåser nok?

Det er jo ikke fordi at vi sådan er blevet overdænget med sne herude vest på. Faktisk har vi ikke fået en dyt sne. Ungerne har Vist også snart opgivet håbet. Jeg håber af en anden årsag. Og faktisk håber jeg på at der ikke kommer sne, for jeg har glemt Mathildes flyverdragt i børnehaven. Men jeg har jo heldigvis nøglen, hvis det bliver nødvendigt.

Vi har lige sendt vores gæster hjem til Nakskov. Det var superhyggeligt at have besøg og vores dejlige afkom klingede bare sammen fra første færd.

De to små rødder blev hurtigt enige om at de skulle sove sammen på Mathildes værelse. Der var dog lidt kludder med at falde i søvn. Først lå Sandie inde ved ungerne, men så blev Mathilde lidt ked. Så gik de andre ind det andet værelse for at se om Sandies dreng ville sove. Så lå jeg inde ved Mathilde. Jeg skal lige love for at verdenssituationen blev vendt. Alt lige fra store og sorger, blev vendt. Hun kom også ind på at Min venindes dreng jo er en dreng og derfor har en t.i.s.s.e.m.a.n.d. Hun filosoferede lidt og sagde så: “Min far har også en t.i.s.s.e.m.a.n.d. Det er verdens STØRSTE t.i.s.s.e.m.a.n.d!” Det var altså svært at lægge ansigtet i de rette folder der…

Nå ja, mit Eskimogarn slap hurtigt op, så nu må jeg vente til der kommer nyt. I stedet er der kommet et par luffer på pindende. De skal filtes.

En ny uge truer. Det er en af de lange, hvor jeg først har fri kl. 16.30. Det betyder så at jeg har relativt god tid om morgenen. Men alligevel synes morgenen at forsvinde mellem hænderne på mig. Tonje hader denne uge, for så er der ikke noget lift til skolen om morgenen. det magelige barn.

Mit yngste barn sidder her ved siden af og synger “Jeg ved en lærkerede”, det er så sødt. Hun er vist i rimeligt humør i dag.

Nå jeg må løbe, skal lige se om hele huset er ved at blæse sammen om ørene på mig…

Ja, jeg er nødt til at rationere mit strikkeri, for min grandame er løbet tør for min grå Eskimo. Så jeg gik slukøret fra butikken med hendes tre sidste nøgler. Hun får dog nye forsyninger sidst i næste uge. Det er bare det, at nu har jeg taget hul på det sidste af de tre nøgler. Hvad skal mine fingre så få tiden til at gå med?

Indtil videre har jeg ryddet op i bilen og lagt tøj sammen, beundret min kommende græsplæne, som åbenbart gror bedst på skældsord og onde blikke… Nu skal jeg vist til strikke et par pinde mere.

Det går ikke for godt med at få opdateret her på bloggen. Sandt at sige, er der lidt langt mellem snapsene. Det er ikke fordi jeg ikke oplever noget ude i den virkelige verden. Det vil ligesom bare ikke ud gennem pølsefingerne når jeg sidder ved tasterne.

Ellers strikker jeg så fingerne bløder (næsten). Denne her model har jeg solgt mit hjerte til. Garnet er lækker tyk Eskimo fra Garnstudio. Jeg strikker i samme farve som billedet. Den kommer til at hænge på mig! Uhm…