Monthly Archives: marts 2007

Baglængs

Standard

Det foregår næsten baglængs, men jeg har da fået ryddet op diverse steder. Vi har haft kæmpe krise. Tonje kunne ikke finde sin game boy, og den skal hun have med til sin far. Den intereserer hende ikke synderligt her hjemme, men hos far er den et must. Mathilde var endda så flink at smadre en glaskugle ligesom jeg var ved at tale i telefon med svigermor. Så jeg måtte knalde på og og samle skår sammen. Men den der game boy dukkede da op i pigebarnets toilettaske. Argh, hun gemmer ting alle vegne. Ting hun ikke lige ved hvor hun skal gøre af, de kommer i en plasticpose. Så nu har jeg gennemgået nogle stykker. Tror lige jeg tager en runde derinde, når hun er taget afsted.

Nu vil jeg se på noget frokost.

Ude af drift

Standard

Ja, jeg har simpelthen været nede med sygdom og minus overskud. Men nu er der vist ved at være normale tilstande igen. Nu er Mathilde så ved at gennemleve feber og opkast. Så der bliver vist ikke meget udeliv til os i dag. Jeg ku´ellers godt trænge. Men det vigtigste er nu, at hun bliver frisk til mandag, så kan jeg godt vente.

God weekend :O)

Skobutik uden sko

Standard

Ja, det lyder vanvittigt, jeg ved det. Men Mathilde skal jo også gøres forårsklar, så der måtte et par nye sko til. Vi tog inden om SkoRingen for at finde et par helt almindelige kondisko. Der kom også straks en flink dame der gerne ville hjælpe. Vi ville jo først og fremest gerne vide hvilken størrelse hun brugte, den unge dame. 22 -23 målte hun det til. Så Mathilde lever på et par små fødder. Meget små syntes jeg, for hun er altså 2½ år. Som det næste, ville vi gerne se udvalget i kondisko. Men de havde ingen! Der var kun støvletter. Til 400,- stykket. Så der stod vi med drømmen om et par kondisko, men ingen at finde. Damen kunne godt se problemet, og bedyrede at der kom nye forsyninger hjem i næste uge. Jeg sagde så, at det ville vi nok vente på.

I rask tempo fortsatte vi hen til sportsforretningen. Her vrimlede det ligefrem med kondisko til vores barn. Så hun fik et par lyserøde Adidas. Nu løber hun simpelthen dobbelt så stærkt og hun er vildt glad for dem.

Så alt i alt blev det en kæmpefin dag 🙂

Ud i det blå

Standard

Vi har så sandelig været ud i det blå i dag. Vi var lidt forvirrede over alt det her sommertidshalløj, så vi slog morgenmad og frokost sammen i dag. Undervejs blev vi enige om at de ikke duede at sidde inde og lumre på sådan en dejlig søndag. Jeg har aldrig været hele vejen rundt om Rinkøbing fjord, sådan ude på de små veje. Så vi tog af sted. Det blev en hyggelig tur med stop ved Stauning havn, Bork havn og Hvide sande. Det tog os 2 ½ time at køre turen. Mathilde sov vel omkring ti minutter. Det kunne godt mærkes efterhånden som vi nærmede os Ringkøbing, så blev tonen på bagsædet lidt skrappedullet. Vel hjemme igen, blev det til lidt fjernsynskiggeri, mens manden stod i køkkenet. Han skal nemlig ud af huset i aften, så vi har spist tidligt.

Nu vil jeg så glæde mig til kl. bliver 20, så ser vi om Mathilde syntes at det er fedt at blive lagt i seng, når det er lyst udenfor.

Savnet i Søndervig

Standard

Altså min hjerne virker virkelig ikke for godt for tiden. I dag drog vi således til Søndervig ved vesterhavet, for at proviantere lidt. Det var hurtigt overstået og alle opførte sig eksemplarisk -selv svigermor. Nåmen ude igen, er det mig der vinder tjansen med at smutte over med indkøbvognen. Jeg tøffer over med vognen og vender rask tilbage til bilen. Men den var væk! Jeg tænkte at resten af familien sikkert var kørt rundt om supermarkedet. Så jeg gik den anden vej rundt. Der var stadig ingen bil. Så gik jeg ned til vandet for at se om de var kørt derned. Det var de ikke. Nu skummede jeg efterhånden af raseri over min åndssvage mand. Jeg fandt en telefonboks og ringede til han, for mobilen havde jeg naturligvis glemt. Det havde han så også, så jeg lagde en harsk besked på hans telefonsvarer. Mig tilbage til supermarkedet. Da jeg var næsten deroppe, dyttede de efter mig. Jeg surmulede mens jeg satte mig ind i bilen, og så fik jeg verdens største skideballe. Hvor jeg var blevet af og dit og dat? Manden og svigermor holder hårdnakket fast i at de har holdt på den samme plads hele tiden! Selv Tonje giver dem ret, og hun kan altså ikke finde ud af at lyve. Jeg blev godt nok drillet på vej hjem, mens snakken gik om hvilke ting der mon var overgået mig. Jeg må jo ha´set forkert…. -selvom jeg ikke er meget for at indrømme det.

Jeg ved snart ikke hvad der sker oppe på første etage, skal vi ikke vare sige at der er gået forår i den?