Savnet i Søndervig

Standard

Altså min hjerne virker virkelig ikke for godt for tiden. I dag drog vi således til Søndervig ved vesterhavet, for at proviantere lidt. Det var hurtigt overstået og alle opførte sig eksemplarisk -selv svigermor. Nåmen ude igen, er det mig der vinder tjansen med at smutte over med indkøbvognen. Jeg tøffer over med vognen og vender rask tilbage til bilen. Men den var væk! Jeg tænkte at resten af familien sikkert var kørt rundt om supermarkedet. Så jeg gik den anden vej rundt. Der var stadig ingen bil. Så gik jeg ned til vandet for at se om de var kørt derned. Det var de ikke. Nu skummede jeg efterhånden af raseri over min åndssvage mand. Jeg fandt en telefonboks og ringede til han, for mobilen havde jeg naturligvis glemt. Det havde han så også, så jeg lagde en harsk besked på hans telefonsvarer. Mig tilbage til supermarkedet. Da jeg var næsten deroppe, dyttede de efter mig. Jeg surmulede mens jeg satte mig ind i bilen, og så fik jeg verdens største skideballe. Hvor jeg var blevet af og dit og dat? Manden og svigermor holder hårdnakket fast i at de har holdt på den samme plads hele tiden! Selv Tonje giver dem ret, og hun kan altså ikke finde ud af at lyve. Jeg blev godt nok drillet på vej hjem, mens snakken gik om hvilke ting der mon var overgået mig. Jeg må jo ha´set forkert…. -selvom jeg ikke er meget for at indrømme det.

Jeg ved snart ikke hvad der sker oppe på første etage, skal vi ikke vare sige at der er gået forår i den?

Reklamer

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s