Monthly Archives: juli 2007

Så gik der tid med det

Standard

Ja, ugen er sådan set bare festet afsted, med mig som tilskuer eller noget. Seriøst, så ved jeg ikke hvor tiden gik hen. Men gået det er den jo, og eftersom mine unger er smuttet ned til deres mormor og morfar på ferie, så må der være belæg for lidt skriveri.

Det var faktisk okay at komme på job igen. -Den første dag. Derefter blev jeg ramt af sløvsind og ugidelighed. Sådan bliver jeg når tingene ikke er som de plejer. Men ugen gik trods alt hurtigt, og om en uge er vi tilbage på normal rutine igen.

Tonje havde jo haft en skøn tur til Portugal. Lidt gloser havde hun også lært, så det var jo dejligt. Mathilde fik en lille dukke af hende. Den blev hun bare så glad for. Min ene fod kunne åbenbart ikke lide den lange biltur til Odense, så den kvitterede med at blive lidt blå og hævet. Det er den sådan set endnu. Men mon ikke det fortager sig?

Fredag aften fik jeg en dejlig overraskelse. Morfar ringede og spurgte om om der var to piger der ville på ferie hos dem. Det var der. Så jeg kørte ned med dem i går. Mathilde sagde mange gange til mig “Jeg skal ikke med hjem vel?” Jeg kørte så hjem med en bil fyldt med en kæmpe sækkerede, som morfar havde købt til dem. Så herhejmme har den stået på kærsteri og spisning på hotellet i dag. Det er dejligt, men jeg kan nu godt savne pigerne alligevel. 

Hav en dejlig uge 🙂

Reklamer

I morgen…

Standard

…..Kommer min lille store pige hjem fra Portugal. Jeg skal hente hende i Odense kl. 18.30 i morgen aften. Det bliver en lang dag for os alle. For jeg starter jo på arbejde igen i morgen.

Og hvor blev de tre uger af?? Jeg har helt mistet tidfornemmelsen. Men jeg kunne da godt bruge tre uger mere. Bare i tilfælde af at det skulle gå hen og blive godt vejr. Men hvad pokker. Jeg er jo så heldig, at have et job, hvor jeg kan være ude meget af tiden.

Men nu vil jeg slappe af resten af dagen 🙂

Om lidt…

Standard

…Skal vi sige farvel til vores feriegæster. Vi ville ellers gerne holde på dem endnu længere tid. Men ak, ferien er ved at være slut for mit vedkommende. Men vi har da nået en masse på fire dage. Vi har været på udsalg i Holstebro i går. Det var smadderhyggeligt. Mathilde fik pludselig feber og var ikke mange sure sild værd. Vi har også været ved vesterhavet. Aftenerne er gået med spil og grin og de gamle historier, som vores unger nu er vilde efter at høre. Men det gør ikke noget, for de kan godt tåle at genfortælles, og grinet over dem er ikke mindre nu så mange år efter.

udfordring #9

Standard

 Jeg kaster mig ud i det! Jeg har taget den hvide sten ovre hos Iduna.

Jeg skal fortælle om noget jeg er stolt af at have gjort.

Jeg er stolt af at have fået 13 på pædagoguddannelsen. Det er ikke så meget resultatet, som selve processen for at nå dertil. Vi var en meget blandet klasse på seminariet. Vi var et par piger med markante holdninger. Jeg var nok mest den provokerende type. -Hende der altid stillede de omvendte spørgsmål, hende der kunne tale vores undervisere helt derud, hvor de blev skeløjede.

Jeg var også een de andre gerne ville være i gruppe med. Jeg har haft mange sjove timer på netop den konto. Men man kan også komme galt afsted. det gjorde jeg, da jeg skulle skrive speciale og endte sammen med en doven studiekammerat. Hold kæft jeg puklede. Men vi hev et 10-tal hjem. Og jeg lovede mig selv, at det var slut med grupperi med ham.

Jeg havde dog ikke tænkt på at vi havde samme linjefag og ellers altid var velfungerende makkere dér. Så da vi skulle til eksamen, valgte han en anden. Pludselig mærkede jeg hvordan det var at være alene. Jeg fandt dog hurtigt en anden gruppe. Eksamen gik fint. Det gjorde den også for ham og hams makker. Hun var een af mine yndlings hadestuderende. Altid korrekt og svarede ikke på noget, uden at hun havde læst en bog om det først.

Så da vi endelig stod foran den afsluttende socialfagseksamen, skulle posen rystes. Min tidligere makker, havde indlogeret sig i hadestudinens gruppe, og de havde så splittet en anden gruppe også. Resterne af den gruppe, bestod af piger, som jeg aldrig har haft noget særligt sammen med. Og modsatte holdninger havde vi også. Vores studievejleder kiggede noget, da hun så os komme ind af døren. Hun mente at det var en ren dynamitgruppe. Det var det også. Men vi knoklede, kunne ikke blive enige, blev enige, og uenige. Den sidste dag inden vi skulle aflevere syniopsis, var vi lige ved at gå kolde. Men vi fik flækket en synos sammen. Jeg lavede en lille folder om silsmissebørn, som vi skrev om.

Selv ved fremlæggelsen fik vi planlagt i nogenlunde god ro og orden. Eksamen blev gennemført, og for første gang stod jeg med en følese af, at jeg ikke vidste hvordan det var gået.

Vi kom ind og vores lærer havde ikke travlt. Hun drak lidt sodavand og smilede. Så sagde hun. “Det er værd at vente på, I får nemlig 13!” Jeg kan bare huske at jeg skreg. Det gjorde de andre også. Det var den eneste måde det kunne komme ud på. Så kom tårene og den totale forløsning. Selv lærer og censor fælede et par tårer.

Når jeg nogen gange tænker tilbage på seminairetiden, er det altid med en blanding af glæde og stort vemod. Men jeg må også sande, at ude i den virkelige verden tæller karakter ikke en dyt.

Men jeg vil sgu ha´lov til at være stolt!

denhvidesten-copy.jpg

Udfodring # 10: Fortæl om en afdød person, der har haft stor betydning i dit liv.

Hvem tager den? Tør du?

Læsestof

Standard

Det første jeg gør, når cumputeren en tændt er, at gå ind i foretrukne og læse min daglige dosis blogs. Jeg har bare været for doven til at få min blogroll her på siden opdateret, men nu er det klaret!

Hvor meget bør jeg blande mig?

Standard

Datteren sidder jo i Portugal lige nu. Derfor kigger jeg forbi det forum hvor hun og mange andre piger fra hendes klasse har en profil. Da jeg kiggede i dag. Lå der en harsk besked fra en klassekammerat. Datteren er åbenbart kommet til at sætte en helt anden klassekammerat på en blokeringsliste, så nu har den førstomtalte så skrevet “Hvad fanden hun har gang i og hvad hendes problem er”! Jeg ved ikke hvor meget jeg skal blande mig, men jeg syntes bestemt ikke at der skal skives sådanne beskeder. Især ikke fra en helt trejde. Jeg er sikker på at Tonje er kommet til at blokere hende ved en fejl. Det har jeg så skrevet til den klassekammerat, som åbenbart mener at hun kan gå i kødet på min datter som hun lyster.

Men jeg ved ikke om jeg bare skulle ha´ ladet som ingenting, og så lade datteren slås med det når hun kommer hjem? Har mest lyst til at hun skal slette den profil, for der er snart ikke andet end ballade de piger imellem.

Grrr…