Monthly Archives: oktober 2007

Ufrivillig fridag

Standard

Ja, så måtte vi også til det her hos os. Mathilde blev syg i går og i dag måtte jeg så blive hjemme fra arbejde. Men hvorfor er det lige, at man får så forbandet dårlig samvittighed over at være hjemme? Det ser dog ud til at hun er i kraftig bedring og at vi alle kommer afsted i morgen. Jeg er nemlig ret træt af at se “Lille Nørd”. Dem har vi nok set 15 gange i dag. Et dejligt koncept, men for fanden, der er jo måde med alting.

Manden står lige midt i jobskifte, så på den konto, er der ikke meget hjælp at hente. Dog glæder jeg mig helt vildt over at der følger en bil med hans nye job, så jeg kan have bil hver dag.

Nå nu er der vist lagt op til en sidste gang “Lille Nørd” for i dag. Godt det er hverdag igen i morgen.

I morgen får jeg forhåbentligt noget spændende i mine hænder, noget der gerne skulle ende med at blive vores fremtidige bolig.

Elskede smukke barn

Standard

Tillykke med din fødselsdag i dag. Du fortjener alt godt i denne verden. Om lidt kommer dine gæster for at fejre dig. Vi skal rigtig hygge os med pizza og islagkage. Hvis du da ellers har tid, for den nye cykel trækker godt i dig.

Tonje, jeg elsker dig!

Det´bare tis

Standard

Mathilde er igang med at stifte bekendskab med et spændende fænomen, tis på toilettet. I flere måneder, har hun nu sagt at hun skulle tisse. Troligt er hun fulgt derud, men aldrig så meget som en lille dråbe har hun leveret. Potten er dømt helt ude. Den vil hun slet ikke sidde på, så der er ikke meget andet at gøre end at vente på at de gyldne dråber kommer.

I dag har damen så meddelt mig, at hun er færdig med at gå med ble. Dejligt, så er det jo bare med at finde masser af skiftetøj frem.

Jeg glæder mig til at hun ikke længere bruger ble, men overgangen med at det våde tøj, kunne jeg godt undvære.

De små glæder

Standard

Vi var på messe i går. Min svigermor, svigerinde og jeg. Sørme om ikke Juhldal havde en stand på messen. Her solgte de deres PSO serie til kun en 50ér pr. flaske. Det er lige guf for en shampooforskrækket hovedbund som min. Jeg blev anbefalet deres skælshampoo NO 3. Nu ærgrer jeg miog så over at jeg ikke købte noget mere. Men det er der snart styr på. Jeg har sendt en stafet afsted og lur mig, om ikke min mor kan finde ud af min bestilling og sørge for at at min hovedbund klarer skærerne?

Hus forbi

Standard

Nåmen jeg sendte en mail til mælgeren. Det føltes bare ikke rigtigt at købe det hus vi havde set på. En time senere ringer mælgeren og fortæller at sælger ikke ønsker budrunde. Nå! jeg havde jo skrevet nej tak! Den mail havde han så ikke lige set. Jeg fandt egentlig ikke ud af hvorfor han ikke ville have budrunde. Så kiggede jeg lidt på et andet hus. Jeg bestilte en opstilling på det. Tilbage fik jeg en løjerlig mail om at de først ville sælge, når de havde fundet noget andet. Det var også blevet forskrækket over interessen, så de ønskede slet ikke at vise det frem for tiden. Det kan jeg da slet ikke arbejde med. Så nu er det hus streget af listen.

Ønsk mig held og lykke… Jeg tro det bliver hårdt arbejde det her… 

Det glipper vist

Standard

Vi har været ude at kigge på et lækkert hus. Men jeg tror det glipper. Vores bankmand kan åbenbart ikke få fingeren ud af røven og få kontaktet os og give en tilbage melding. På den anden side ringede ejendomsmælgeren i dag og spurgte om vi var klar til at byde. For der var kommet et andet bud ind. Men vi kunne stadig nå at være med. Men det kræver jo at vi har clearet af med banken….. Dammint jeg jeg så træt af sådan nogle typer!

Også lidt til mig

Standard

Så blev det endelig min tur til at holde efterårsferie. Mathilde og jeg holder skandsen herhjemme. Tonje er jo hos sin far. Efter fire dage med stilhed derovrefra, kom der en melding i går. Hun har det fint! og så kunne jeg ellers tale med fars kone. Men jeg er glad for at hun ikke har et større behov for at ringe hjem. Det har hun nemlig haft før.

Mathilde og jeg havde planlagt en tur til byen, indtil min bil blev taget af manden. Surt show!! Men vi napper nok cyklen i stedet. Det er ikke fordi Mathilde gider. Hun har lukket sig inde i “Lille Nørd” universet på computeren. Det er helt okay… Jeg gider nemlig heller ikke lige nu….