Monthly Archives: december 2007

Anno 2007

Standard

Ak ja, så er det blev blevet tid til status over året, der er gået. Det er gået stærkt i år og jeg må indrømme, at jeg ikke erindrer en hujende fis af hvad der er gået for sig i år. Så jeg må rode lidt i arkiverne.

Januar:

Ja, der fik jeg vist nok klippet et pænt stykke for meget af mit hår.  Men nu er det atter tilbage i sin vante længde. Sikke noget ged!

Jeg begyndte også hos DDV. I håb om at tabe mig. Men jeg kunne ikke holde fokus og det gled ud i sandet. Sikke noget ged.

På jobbet mistede vi en kollega efter lang tids sygdom. Sikke noget ged.

Jeg flyttede min blog over til WordPress. Sikke en god ide!

Marts:

Startede ud med noget sygdom og tur til Lolland. Min mormor blev 70. Vi tog os en uge i sommerhus ved samme lejlighed. Sikke en god ide!

I sommerhuset skulle vi have haft besøg af mandens bror, men eftersom ungdomshuset blev ryddet, blev al hans frihed indraget. Han er politier. Sikke noget ged.

Jeg blev også fotgraferet af polisen. Men jeg fik aldrig en bøde. Heldigvis!

Jeg formåede også at prøve at blive væk fra familien under en tur i søndervig. Sikke noget ged.

April:

Der fik jeg den gode ide at jeg ville prøve de nye slankepiller Acomplia. Jeg fik det megadårligt af dem og måtte holde med at tage dem. Havde virkningen så bare været større end bivirkningen. Sikke noget ged!

Maj:

Vi drog atter til Lolland for at deltage i festivitas for familien. Denne gang var det min morbror der fyldte rundt. Sikke en god ide!

Juni:

Sommerferien startede for vores vedkommende. Vi skulle ha´været til fyns land, men huset blev oversvømmet. Så gik turen i stedet til Ebeltoft. Jeg var syg af noget mavevirus de første par dage. Men så tog vi ellers fat og fik besøgt dyr af en hver tænkelig art. Sikke en god ide!

Juli:

Ja, der var ikke det helt vilde at skive hjem om. Den stod på ferie og et dejligt besøg af min smukke dejlige veninde Sus. Sikke en god ide! Tonje var i Portugal med sin far og havde vist sit livs oplevelse.

August:

Mathilde startede i børnehave. Det er bare toppen af poppen at gå i børnehave. Hun er virkelig sej til det! Sikke en god ide!

September:

Vi var på en skøn forlænget weekend i København. Vi fik set det mest og alligevel mangler vi meget. Sikke en god ide!

Oktober:

Manden fik tilbudt nyt job. I samme firma, men med meget bedre vilkår. Vi begyndte at tale om hus. Vi kiggede også på et enkelt, men det var ligesom bare ikke os. Så var der en der var ved at bygge…. om det kunne være noget for os? Sikke en god ide!

Så fik jeg også forskrækket mig selv ved at fortrække en brystmuskel, som var lige ved at ende med at være en blodprop, fordi lægens EKG-maskine lever sit eget liv. Sikke noget ged!

November:

Vi besluttede endeligt at vi ville bygge. Så nu venter vi på forår og sol. Sikke en god ide! Vi fik også løftet sløret for at Vagn var Nanna Birk Larsens morder. Kedeligt…. Sikke noget ged!

December:

Har stået i julens tegn. Om lidt skal min mand fejres med kalas! Tillykke min skat!

Så er året brugt, ja nærmest slugt. Jeg glæder mig til at se hvad 2008 bringer.

 Rigtig godt nytår til dig og dine kære!

Reklamer

Begavet

Standard

Ældste ringede hjem i formiddags. Hun havde meget at berette. Mest om de julegaver, hun har fået over ved sin far. Hvor må det være fedt at få julegaver to gange.

Vi er ved at gøre klar til mandens 30 års fødselsdag i morgen. Huset bliver fyldt, til randen og mere til. Men han skal fejres på behørig vis.

Men der er lang vej endnu…. God lørdag aften :O)

Savn

Standard

 Om et par timer sender vi denne unge dame til hendes far, som også gerne vil sit barn her julen. Vi kommer til at savne hende.

25122007010_edited.jpg

Selv om hun hun optager pladsen foran computeren hele tiden.

26122007030.jpg

Og når hun optager pladsen foran TVét. (I dette tilfælde, er hun dog tvunget af hendes mor, der mener hun SKAL se Anne fra Grønnebakken)

Byttehelvede

Standard

Ja altså vi var jo heldige. Vi havde ikke en eneste julegave, der skulle byttes. Men det var der så tilgengæld mange andre der havde.

Vi var nemlig i Holstebro for at vælge køkken, bryggers, bad og garderobe til vores nye hus. Imens var svoger og svigerinde i Toys R us med pigerne. Vi gik over for at møde dem bagefter. Hold fast mand, jeg tror der var en trilliard mennesker som skulle med deres poder ud at bytte legettøjet om til noget andet.

Vi måtte også en tur i Bilka. Der var ligeså mange mennesker. Men manden bliver 30 på søndag, og der manglede vi lige et par småting i den anledning.

Men så var det også hjem over stepperne efter et hurtigt måltid på en kendt burgerresturent.

Så englene synger

Standard

Det var bare den bedste jul ever. Vi startede ved 18.30 tiden og sidste i et par timer med pauser i mellem naturligvis. Tonje var selv i stand til at finde mandlen, på trods af at hun ikke kan lide ris a la mande. Mathilde fik sin fars, hvilket han sikkert fortrød, da han så hun fik en kæmpe æske chokolade.

Vi sang og dansede om juletræet. Det er ingen spøg, når man er halv forædt. Men overstås skulle det jo. Der var jo noget der ventede…. Gaver, gaver, gaver…. Og vi blev begavet i alle ender og kanter. Jeg fik 8 glaskopper, som jeg havde ønsket mig, en optisk mus, stelton brødposer og en mobil telefon.

Børnene fik alverdens gode sager. Foruden en masser af tøj, fik Tonje en MP3 afspiller, Bratz, penalhus og meget mere. Mathilde fik også gode sager bla. Bamses hus, en dukke med lift og en puslestation, og en hest til at sidde på samt meget mere, som jeg ikke engang orker at tænke på lige nu.

Manden fik billetter til Danske melodi grand prix i Horsens. Så håber jeg at han vil have mig med.(Jeg var jo smart og gav ham to ;O) Så vi kan simpelthen ikke klage på nogen punkter….. overhovedet!!!

dscn1282.jpg