Monthly Archives: januar 2008

Skal, skal ikke

Standard

Når vi flytter til vores nye hus, er der også mulighed for skoleskift til ældstebarnet. Vi snakker meget frem og tilbage, om hvad vi skal gøre.

For:

  • Beliggenhed, den nye skole ligge lige om hjørnet.
  • De nye venner er lettere at finde, når man går i skole sammen.
  • Den nye skole har ry for at være mere fokuseret på at børnene har det godt sammen.
  • Efter 6. klasse skal hun alligevel derud og gå, da den nuværrende skole kun har til 7. klasse (bliver ændret til 6.)
  • Hun skal alligevel have nye lærere, da de får nye lærere efter indskolingen.
  • Der er nogle piger i klassen, som er meget dominerende og det har været nødvendigt at lave et adfærdskodeks for pigerne.

Imod:

  • Hun vil helst blive hvor hun er nu.
  • Hun har haft faglige problemer med at læse, men det er blevet meget meget bedre.
  • Hun vil få en dejlig 3 km. cykeltur frem og tilbage hver dag.
  • Hun har flere gode veninder på skolen.

Der er mange ting at tage stilling til. Hun vil helst selv blive på den nuværrende skole, men er hun overhovedet i stand til at træffe den beslutning. Jeg mener faktisk ikke at vi kan lægge den byrde på hendes skuldre.

Hvad ville du gøre?

Reklamer

Det er sår´n det må være

Standard

…At få en kæberasler. Min visdomstand kom ud i går. Det var ikke uden sværdslag og af samme grund sidder jeg i dag med en kæbe, der kun vil åbne sig minimalt. Tanden var ret svær at få ud og hun måtte bruge kæben som afsætning, når hun skulle vride tanden. Men ud kom den da til sidst. Det gjorde slet ikke ondt -før bagefter. De kunne nu godt lave noget bedøvelse, der virker et par dage :O)

Men på plussiden skal da nævnes at is er en dejlig spise, men jeg glæder mig til at mundtøjet igen fungerer optimalt.

Osteklokke

Standard

Det var sgu lige ved at blive spændende, det der håndboldbold.

Nåmen, der er andre ting, der fylder i mit hovede lige nu. Så som en kæmpe hyletone i højre øre. Og det er endda mit gode øre. Sammen med en masse snot ankom en prop i mit øre i torsdags. Hold kæft jeg er træt af det. Hvordan får man den slags til at forsvinde?

Det er bare noget f****** l.o.r.t. Jeg skulle jo ligesom gerne kunne passe mit arbejde, men det er noget der stresser, når man ikke kan høre en skid.

Husejer

Standard

Så fik vi skrevet under på huset. Mærkeligt fornemmelse at skrive under på noget som ikke endnu ikke findes. Altså jo, der står nogle vægge og et fundament. Men det er ikke helt virkeligt -det er det altså ikke. Det køkken vi har valgt, bliver 22.000 dyrere, end vi havde regnet med. Dog ved jeg ikke helt om vi kan regne med prisen, da det badeværelse vi havde valgt ikke var det vi fik tilbud på. Det var sgu godt min mand var lidt kvik der.

Det her skal nok komme til at trække tænder ud……

31

Standard

Jeg fik lige lyst til at være med på spøgen.

1. Hvor er din mobil? – Natbordet

2. Din kæreste? Dejlig

3. Dit hår? Vildt

4. Din Mor? Fjern

5. Din Far? Ukendt

6. Din favoritting? Computeren

7. Hvad drømte du om i nat? Børn

8. Hvad drikker du helst? Pepsi max

9. Drømmebilen? Stor

10. Hvilket rum er du i nu? Tv-stuen

11. Din eks? Løgnagtig

12. Din største skræk? Sygdom

13. Hvad vil du være om ti år? Mig

14. Hvem var du sammen med i går aftes? Familien

15. Hvad er du ikke? Dum

16. Det sidste du gjorde? Sov

17. Hvad har du på? Undertøj

18. Din favoritbog? Lang

19. Det sidste du spiste? Lakrids

20. Dit liv? Dejligt

21. Dit humør? Okay

22. Dine bedste venner? Savnet

23. Hvad tænker du på lige nu? Madpakker

24. Din bil? Toyota

25. Hvad gør du lige nu? Skriver

26. Din sommer? Kold

27. Civilstatus? Gift

28. Hvad er der på dit TV lige nu? Vejret

29. Hvornår lo du sidst? I aftes

30. Hvornår græd du sidst? Tja??

31. Skole? Uddannet…

Nap den og gør den til din egen. Eneste regel er, at du kun må svare på spørgsmålene med et ord.

Så virker hun igen

Standard

Det holdt hårdt, at få Mathilde rask. Efter tre dage med feber, måtte hun en tur omkring lægen. Det er jo ikke ligefrem noget hun elsker, men hun var så slap at hun egentlig var ligeglad.

Lægen podede hendes hals… Der var ikke noget at komme efter. Ørene… intet….. Hun lyttede på lungerne… der var heller ikke noget. Så kløede hun sig lidt i håret. Hun syntes at barnet var lidt for ringe til at vi bare skulle se tiden an, så hun fik et prik i fingeren. Infektionstallet var for højt, så der kom noget pencilin på bordet. Men lægen var nødt til at skyde bredt da hun ikke rigtig kunne finde årsagen til infektionen.

Men hun ramte rigtigt og gav den rette pencilin, for nu er Mathilde i hopla igen. Men kryds lige fingre for at hun holder sig rask nu.

Vi har rigtig tøsefjas. Der er veninder på beøg og de leger og har det rigtig sjovt.

Glædeligt gebis

Standard

Jeg har udskudt det længe…. Rigtig længe. Jeg er ikke typen, der render tandlægen på døren. Det er nu mest af den grund, at jeg ikke rigtig har nogen problemer med tandsættet.

Men i nogen tid har jeg haft lidt avs i min visdomstand. Jeg har kun den ene og mærkeligt nok, er den først kommet mens jeg har været voksen. Jeg fik dog valgt mig en tandlæge og bestilt tid.

Min tandlæge var bare rigtig sød og jeg tror allerede jeg elsker hende lidt. Hun var meget opmærksom på om jeg følte mig godt tilpas.

Men tilbage til fakta. Visdomstanden skal ud. Hun ville tage den med det samme, men da hun hørte jeg skulle til dans i dag, mente hun at det var bedst at vente. Ellers var der ingen huller. Jeg har to gamle sølvplumber, der trængte til udskiftning. Så den ene fik jeg ordnet i dag. Vi startede uden bedøvelse, men jeg hoppede hele tiden. (når hun ramte noget der gjorde ondt) Men det gjorde en gang bedøvelse kål på.

Så nu har jeg en fin plastfyldning istedet for en grim sølvfyldning :O)