Monthly Archives: januar 2009

Mens andre spiller…

Standard

…Så sidder jeg her ved skærmen og tænker lidt. Vores ellers trofaste Toyota skal til skrot. Den er rusten og kan ikke laves. Det er vel også okay, når man er en gammel bil på 21 år. Men så skal vi jo finde på noget andet.  Vi vil bare have en lillebitte bil, for Brian har jo en Toyota RAW som firmabil. Dog med et klistermærke, så den må bruges privat.

Men skal vi bare finde en gammel potte, eller en nyre model. Det er svært… Jeg må tænke videre…

2009

Standard

Hvor pokker blev dette årti af? Det var da lige i går, at vi havde år 2000-fobi og alle frygtede at deres pc ville brænde sammen når vi trådte ind i år 2000.

Men hu hej tiden den flyver bare afsted. Jeg kan jo se det på mine børn. De to piger, der er så forskellige som nat og dag. Den følsomme præ-teen er til spejder lige nu. Det er sådan set fint nok, så er der mulighed for at benytte computeren. Eller er det fordi mindste sover på sofaen? Hun er nemlig også en habil computerbruger efterhånden.

Nå jeg danser om den varme grød, gør jeg. Den 4. marts, skal jeg lige have en kikkert ned i maven. Den skal forhåbentligt filme en helt normal en af slagsen. Så er banet vej for den der maveoperation. Man skal jo så også tabe nogle kilo. Det er jeg også i gang med. siden nytår, er det blevet til ca. 5 kg. Det var først syv, men det var så fordi jeg havde en grim mave-virus. Det er da okay. Min appetit, er ikke så stor lige nu. Men det er okay. Min mave skal lige vænne sig til mad igen. Der er jo også god til at at tabe mig, jeg kan nemlig først komme til Århus kommune hospital, når der foreligger resultat af kikkertundersøgelsen.  Så det venter jeg på nu.

Tålmodighed er ikke min stærke side… Det er faktisk slet ikke en dyd jeg besidder…. Men jeg håber da at det bliver i 2009 jeg udkommer i en lidt tyndere udgave :O)