Monthly Archives: september 2009

Mathilde 5 år

Standard

Inde i min seng ligger der er lille furie på 5 år. Der er nogen der siger fem og nem.  Om lidt bliver hun vækket med fødselsdagssang og gave…

Tillykke min egen lille basse…

Reklamer

Inaktiv

Standard

Nå, ja…. Jeg lever endnu. Jeg har dog ikke lige været så aktiv. Jeg er ved at have opbrugt reserverne. Trætheden har overmandet mig, og jeg kæmper for bare at hænge lidt sammen. Men jeg giver ikke op. I går var jeg ret tæt på at spise alt muligt mærkeligt oppe i Bilka, men jeg besindede mig og valgte i sidste øjeblik at gå ind i butikken mens de andre spiste. Det har jeg det rigtig fint med, især når vægten så viser et godt vægttab. Jeg fik en Nupobar på vejen hjem. Jeg har tabt 10.7 kg. og mangler nu lidt over 3 kg til det første mål er nået.

Det er det der holder mig oppe – og selvfølgelig min dejlige mand og børn. Dem kunne jeg ikke undvære.

At arbejde med sig selv

Standard

Nu har jeg gennem et stykke tid luret med på diverse forums for fedmeoprationer. Det er godt med disse forums, hvor ingen spørgsmål er for store eller små. Men hvordan dælen har folk overskud til at blive ved med at svare folk på de samme spørgsmål igen og igen? Jeg sidder af og til og får lyst til at svare på en tråd, men tager mig selv i det. For jeg gider ikke at blive for afhængig af at sidde og sovse rundt derinde.

Mange  af dem der benytter forummet aktivt, vil sikkert sige at det er en måde at arbejde med sig selv på. Det tror jeg også de har ret i. Det er stort og flot af dem at de så gavmildt deler ud af deres oplevelser. Måske får jeg selv lyst og overskud til det en dag.

Min vægt knirker knapt så meget som den har gjort, i dag viste den 128.8 kg. For ikke så længe siden var jeg tæt på 140 kg. Heldigvis er jeg nu tættere på min OP vægt som er 123 kg.

Jeg glæder mig 🙂