Monthly Archives: juni 2010

Akke dog…

Standard

Jeg er blevet ramt, ramt af Nemisis. Jeg have dårligt postet det sidste indlæg, førend jeg fik ondt alle vegne. Halsen og alle led er totalt smadrede og som en ekstra bonus er jeg forkølet.

I mandags måtte jeg køre hjem fra træning efter 30 min. Jeg var bare så ødelagt. Jeg klarer mig igennem på jobbet med smertestillende. Det er ikke optimalt på nogen måder.

Så jeg har bare lidt ondt af mig selv lige nu 😦

Fit´nisse

Standard

Jeg har jo længe tænkt på at skrive lidt om mit motionseventyr. Så her  kommer det.

Jeg har altid været en motionsfornægter. Hvorfor løbe, medmindre der er nogen efter dig? Men da jeg var til 6 mdrs. tjek på eira, fik jeg at vide at jeg ikke havde nogle muskler og at jeg skulle se at komme i gang med noget træning. Diættisten foreslog at købe en Wii og så tage den derfra. Men jeg kender mig selv så godt at jeg ved udemærket godt at det aldrig bliver til mere end de gode intentioner….

Så var det at nogen nævnte at man kunne købe et kort til fitnesscenteret for 500,- her i sommer månederne. Tænke, tænke. Med hjælp fra et par søde kollegaer tog jeg afsted og de viste mig maskinerne. Det gjorde en kæmpe forskel,  ikke at skulle være viklet ind i en masse maskiner, som man nærmest opgiver på forhånd.

Med hjælp fra instuktøren fik jeg strikket et program sammen. Først med kredsløbstræning, så styrketræning og så vise verca. Jeg troede at det var cykling jeg skulle kredsløbstræne med. Men fakta er, at jeg får totalt ondt i røven når jeg cykler. Jeg prøvede i stedet løbebåndet -med stor succes. Ikke at jeg spæner af sted eller noget, men jeg kan da løbe et minut af gangen 🙂

Så er det faktisk sådan, at jeg er blevet rigtig glad for min træning og har været afsted hver dag. Hvem havde troet det? Nu skal jeg så lige vænne mig til at vægten står stille… men det er normalt siger de kloge. Jeg vælger at tro dem. Der er i hvertfald røget 5 cm. om livet. på 14 dage.

Sådan er det at være fit´nisse 🙂

Ihh og åhh…

Standard

Det er så yndigt at følges ad. Hold kæft hvor var hun smuk den svenske kronprinsesse Victoria. Således var dagen i går delt op mellem bryllup og fodbold. Men først slog vi et smut forbi Bilka for at købe en studentergave. Men ak og ve. De var ikke lagerførende i den pågældende ting.

Det lykkedes Brian at bringe os hjem lige just præcis inden det store bryllup skulle løbe af stablen. Ihh… hvor var de altså søde. Jeg bliver helt varm inden i, når jeg ser sådan noget. Samtidig føler jeg mig som en lurer, der ikke rigtig har ret til at se med. For det er jo deres private stund.. kongelig eller ej. Men rigtig fint og stort af dem at de delte så meget i løbet af aftenen(tack SVT1). Det var et godt alternativ til landskampen, som jeg opgav da Cameroun lavede det første mål. Og da ham der prinsemand Daniel eller Oluf??? holdt tale… jamen der var ikke et øje tørt.

Således forsvandt lørdagen…

Dårligdomme

Standard

Nåmen Mathilde er en sølle en. Feber og snot i skøn forening. Hurra for barnets første og anden sygedag.  Men jeg skal lige vænne mig til at det er okay at være hjemme ved sit syge barn på anden dagen.

Men jeg håber da at hun er frisk i morgen. Det er så kedeligt at være sygepasser. Så er det for varmt.. så er det for koldt. Så gør det ondt her, så gør det ondt der…  Det er slet ikke noget for mig. Men i aften er det Brian der må være oppasser. Jeg skal til støtte-møde for fedmeopr. Jeg har kun været der en gang før, men det var så hyggeligt at jeg bestemt ikke har noget imod at komme igen. Det er spændende at følge de andre. Nogle er langt i deres forløb, mens andre slet ikke er opererede endnu.

Nå jeg skulle vist også lige nå noget aftensmad inden. Jeg skal afsted. Jeg er jo også begyndt i motionscenter, men mere om det i morgen.. eller en anden dag 🙂

Natteroderi

Standard

Jeg kom lidt sent i seng i går aftes. Ikke meget sent eller noget, men alligevel så sent at jeg tænkte at det da var dejligt at kunne sove til kl. 8.55. Kl. 9, havde jeg en fitness-date med en kær kollega.

Men kl. 3.30 begyndte Mathilde at græde og klage over at hun havde ondt i det ene øre. I to stive timer sad jeg med hende på sofaen. Brian kom også og sad lidt med hende. Hun fik noget Pamol som ikke rigtig ville hjælpe. Men kl. 5.30 sagde damen at nu gjorde det ikke ondt mere. Så gik hun i seng. Vi andre kom også op af sofaen i en vis fart og fik os smidt i køjerne.

Jeg forstår bare ikke hvorfor hun skulle stå op kl. 7.30 og være så frisk. Sådan noget magter jeg bare ikke. Jeg aflyste fitness-daten. Det bliver i stedet for i morgen. Nu er kl. 18 og barnet ligger splattet ud her på sengen. Hende regner jeg ikke med at høre mere fra før i morgen.

Næste uge bliver en af dem der trækker tænder ud. Mandag fitness, tirsdag grillfest i børnehaven, onsdag?? Jeg ved jeg skal noget onsdag… kan bare ikke huske hvad?… nu kan jeg… P-møde. Tors. støtte-møde. Fredag skal jeg gakke ud på en eller anden facon.

Kom an… og medbring venlist sol og sommer!

Lækkermad

Standard

Nye kartofler, spidskål og frikadeller… Så bliver det ikke meget bedre 🙂

Selvom vejret ikke emmer af sommer og sol, er der jo ingen grund til at menuen ikke gør det. Men det er da et kedeligt vejr. Jeg bliver trist og føler mig tung og træt. 

For ikke det skal være løgn, så er tøretumbleren afgået ved døden. Det var ikke en pludselig død, men en lang sygdomsperiode, hvor vi godt kunne se hvor det bar henad. Så en ny blev indkøbt i går. Den skulle så instaleres i dag -troede vi. Men det kan først blive mandag. Så må vi jo vente og glæde os over at der en nogenlund bund i vasketøjet.

Men nu vil jeg kigge ud på regnen mens jeg slår mave 🙂

Støv på hylderne

Standard

Ja undskyld at min blog døede lige så stille. Det er den slags der sker, når livet pludselig skal leves og hverdagen skal hænge sammen.

Men det går godt! Jeg har siden august tabt 51 kilo. Jeg taber mig dog i sneglefart nu, og det må jeg acceptere. Der er både fordele og ulemper ved et vægttab af denne kaliber. De gode ting: Jeg slæber rundt på 50 kilo mindre. Jeg tøver ikke med at sætte mig i en stol. Nu regner jeg som udgangstpunkt bare med at den holder… Jeg har fået mere energi. Jeg har fået en masse nyt tøj. Brian er helt deprimeret over mine tøjindkøb. Men jeg vil ikke lyve og sige at det ikke fedt at kravle i et par jeans str. 44 UDEN strechstof. For det er det. Jeg får mange dejlige kommentarer fra folk -både dem jeg kende godt.. og dem jeg ikke kender så godt. Jeg har fået taget tre led af mit ur. Jeg skulle endda kun give et smil for det. Jeg har også opdaget, at jeg rent faktisk har blodårer på oversiden af hænderne….

Der er også nogle ting der ikke er helt heldige ved det her vægttab: Min hud passer ligesom ikke mere. Mine overarme har fået deres eget kødforhæng. Det ligner en hudpose med en lille arm indeni. Det samme gælder mine lår og min hage. Min bagdel har jeg slet ikke kigget på, men har dog oplevet at når jeg sidder på den, er der en hudfold for meget. Så må jeg vælge om den skal sidde til den ene eller den anden side 🙂 Så er der mit hår. Halvdelen mangler… og der der vokser ud, er gråt. Godt der findes hårfarve. Jeg er netop blevet livslang forbruger. Det godt ved det er, at jeg kun behøver en flaske, da jeg mangler seriøst meget hår.

Jeg har ikke fortrudt eet sekund at jeg er blevet opereret. Jeg spiser næsten normalt nu. Dog tænker jeg ofte på mad. Men det er jo noget jeg skal arbejde med oppe i mit hoved.

Nåmen… vi ser om jeg kan finde ud af at blogge igen…