Fit´nisse

Standard

Jeg har jo længe tænkt på at skrive lidt om mit motionseventyr. Så her  kommer det.

Jeg har altid været en motionsfornægter. Hvorfor løbe, medmindre der er nogen efter dig? Men da jeg var til 6 mdrs. tjek på eira, fik jeg at vide at jeg ikke havde nogle muskler og at jeg skulle se at komme i gang med noget træning. Diættisten foreslog at købe en Wii og så tage den derfra. Men jeg kender mig selv så godt at jeg ved udemærket godt at det aldrig bliver til mere end de gode intentioner….

Så var det at nogen nævnte at man kunne købe et kort til fitnesscenteret for 500,- her i sommer månederne. Tænke, tænke. Med hjælp fra et par søde kollegaer tog jeg afsted og de viste mig maskinerne. Det gjorde en kæmpe forskel,  ikke at skulle være viklet ind i en masse maskiner, som man nærmest opgiver på forhånd.

Med hjælp fra instuktøren fik jeg strikket et program sammen. Først med kredsløbstræning, så styrketræning og så vise verca. Jeg troede at det var cykling jeg skulle kredsløbstræne med. Men fakta er, at jeg får totalt ondt i røven når jeg cykler. Jeg prøvede i stedet løbebåndet -med stor succes. Ikke at jeg spæner af sted eller noget, men jeg kan da løbe et minut af gangen 🙂

Så er det faktisk sådan, at jeg er blevet rigtig glad for min træning og har været afsted hver dag. Hvem havde troet det? Nu skal jeg så lige vænne mig til at vægten står stille… men det er normalt siger de kloge. Jeg vælger at tro dem. Der er i hvertfald røget 5 cm. om livet. på 14 dage.

Sådan er det at være fit´nisse 🙂

En kommentar »

  1. Tillykke med dit ‘nye’ sundere liv 🙂
    Vægten står stille, skriver du. Vær opmærksom på at vægten rent faktisk kan risikere at stige lidt. Det kan den fordi muskler vejer mere end fedt. PÅ et tidspunkt tog jeg 1.1 kg på på en uge efter ca. 3 ugers træning. Ene og alene pga. muskelmasse. De er dog længe væk igen 😉

  2. Sådan Tina, det synes jeg lyder fedt og så tænker jeg, at der stadig er håb for alle os andre… jeg burde virkelig stramme mig an… jeg ved det godt.

  3. Ja man kan blive helt afhængig af det skidt 😀
    Godt, at du er kommet igang, for velvære handler ikke kun om sund kost og vægttab, men især også om at komme i form og få byttet nogle affaldsstoffer ud med endorfiner m.m. som kommer af træningen = god fornemmelse i kroppen og tilfredshed efter træning.
    P.S. Jeg har også altid sagt at det der løb er for tosser, men så lad mig da være tosset! Det er -for mig- en perfekt måde at få tømt hovedet på 😀

Skriv en kommentar