Hvem er hun så?

Jeg hedder Tina. Jeg er 33 år, bosiddende i Ringkøbing med mand og to børn. Tonje på 9 år og Mathilde på 4 år.

Sidder hun så bare ved computeren hver dag?

Nej, nej. Jeg er uddannet pædagog fra Hindholm socialpædagogiske seminarium i 2003. Jeg har arbejdet i vuggestue, men er nu souschef i en børnehave.

Hvad vil hun så med en blog?

Det er efterhånden flere år siden jeg stødte på fænomenet for første gang. Jeg syntes det er spændende at læse med hos andre. Ofte ganske anonymt og uden at skulle forholde sig til mere end man har lyst til. Jeg er ikke det store kodegeni. Hvis jeg ville, kunne jeg nok lære det, men ikke lige nu. Så jeg startede med en MySpace blog på MSN. Det var en ganske fin måde at starte på, men måske ikke så seriøst. Så skiftede jeg til smartlog. Det er en ganske fin og simpel måde at blogge på. Men der er mangler, som jeg finder træls i længden. Bla. kan jeg ikke skifte layout, uden at  hele siden er smadret. Så nu er det WordPress der står for skud.

Jamen, har hun noget at skrive hjem om?

Ja, det afhænger jo af øjet der ser. Jeg skriver om det der rører sig i mit liv. Lige nu er det mest børn og ikke så meget andet. Jeg skriver sikkert også lidt om søvnapnø som jeg lider af. Men jeg vil gerne i fremtiden udvide mine skriverier til at også at handle om de ting der optager mig i samfundet. Men jeg lover ikke noget.

Læser hun andre blogs?

Ja, for hulan da. Jeg læser en masse blogs. Slagt en hellig ko, Ella, Frederikke og En far for blot at nævne et par stykker. Jeg kommenterer i det omfang jeg lyster og regner også med at andre gør det samme hos mig.

Er hun kontaktbar?

Ja, ja… glocksblobber(a)hotmail(.)com

pc210023.JPG