Mine øjne de skal se

Standard

Jeg har lige været hos øjenlægen. Blev både dryppet og bedøvet i øjet. Føj den slags svier. Det sved endnu mere at jeg ikke måtte køre bil hjem. Så nu står bilen på øjenklinikken og venter på at jeg ikke har sløret syn længere. Det var dog ikke så galt. Men regnen holdt sig væk i de 20 min. det tog at traske hjem.

Mine øjne? Jo, de er fine.. eller jeg ser jo pletter på det ene. Men det er ikke noget alvorligt. Fik ikke helt fat i hvad det var. Min hjerne stoppede efter lægen sage: “Det er ikke noget alvorligt du fejler”.  Det forsvinder dog heller ikke igen. Så jeg er nu damen med pletterne for det ene øje. Det lindrer heldigvis med solbriller, så det går nok alt sammen.

Hey… Det var to dage i træk 😉

Sommeren der blev sprunget over

Standard

Nåmen, eftersom det ikke blev sommer i det virkelige liv, så sprang jeg den også over her på bloggen. Mange til elendigt vejr skal man lede længe efter.

Jeg har allerede fundet min støvler frem. Det er sgu bare ikke i orden -blev der sagt.

Ellers sker der ikke det helt store. Jeg prøver at få hverdagen til at hænge sammen med en mand, tvær teen og en næsten 7 årig, der lige er startet i 1. klasse.

Tonje har været på julemærkehjem i foråret. Her tabte hun 9 kg. Ret sejt gået synes jeg. Så nu har vi en tændstikteen. Stadig sur, men tynd.

Det var alt jeg lige havde tid til at dele lige nu…. håber ikke der går et halvt år, før jeg får skrevet igen.

Tre ud af fire….

Standard

image

I dag har tre af os været ved lægen. Mathilde klagede over sit øre. Så jeg hentede hende i skolen. Eftersom der ikke er nogen trommehinde, ville jeg ikke tage nogle chancer. Jeg selv er stadig træt og slap efter sidste omgang lungebetændelse. Så jeg blev lige lyttet på. Der var ikke noget at udsætte på nogle af os, så langt så godt. Mathilde havde blot lidt tyndt ørevoks. Og jeg skulle regne med at der gik lidt tid, inden jeg atter var på toppen.
Brian har også været forbi lægen i dag. Et styks stivkrampevac. Årsag: en arrig kanin. Det sagde lige snap, og så havde han en bloddryppende finger. Men nu kan han lidt igen.

Dog er det ikke ham her på billedet, der bider…