Søvnapnø

Dette er min lille historie

Jeg fik stillet diagnosen søvnapnø i oktober 2006. I December 2006, kom jeg i behandling med C-pap maskine.

Hvordan opdagede jeg sygdommen?:

Jeg opdagede ikke selv sygdommen. Det gjorde min mand derimod.  Har fortalte mig at jeg simpelthen stoppede med at trække vejret i næsten op til et minut. Når vejrtrækningen så kom i gang igen, lød det som en majetærsker. Derudover sparkede jeg voldsomt med arme og ben. Jeg snorkede også unaturligt meget. Jeg var oppe og tisse op til 10 gange hver nat.I dagtimerne var jeg træt. Dog har jeg aldrig prøvet at falde i søvn på mit arbejde ligesom andre med søvnapnø beskriver. Men så snart jeg kom hjem, måtte jeg straks ligge mig og sov med det samme. Jeg orkede faktisk ikke meget andet.

Kontakt til lægen:

Jeg vidste, at der var noget der hed søvnapnø. Men jeg vidste ikke meget om det. Derfor ringede jeg til øreklinikken i Holstebro og bad om en tid hos den læge der havde mest forstand på snorken. Jeg gik ikke til min egen læge, da jeg ikke forventede nogen stor hjælp derfra. Jeg fik en tid hos Jens-Ulrik Felding. Desværre er der en del ventetid hos ørelægerne.

Hos øre-næse og halslægen:

Jeg blev undersøgt grundigt i næse og svælg, for at udelukke at der sad noget og stoppede for lufttilførslen. Det gjorde der ikke i mit tilfælde. Lægen luftede sin mistanke om søvnapnø udefra de beskrivelser jeg havde givet ham på min natlige adfærd. Men der skulle en undersøgelse til, hvor man kunne registrere min søvn. Der er mange der fejlagtigt tror at så skal man sove i labratorie. Det er dog ikke nødvendigt, da man kan klare sig med en lille computer hjemme hos sig selv.

Undersøgelsen:

Der var optil to måneders ventetid på at låne den lille computer, der kan måle dine apnøer. Det er en sygeplejerske, der instruerer i hvordan maskinen skal sidde. Kort fortalt er det en lille computer med nogle ledninger på. De skal sidde bestemte steder på kroppen. Man skal have et lille kateder op i næsen (ligesom en iltslange). Så er der nogle elektroder, der skal sidde på brystet og armene. Endelig er der en lille klemme til pegefingeren. Den skal måle iltmætningen i blodet. Om natten var det svært at falde i søvn. Men jeg må have sovet trods alt. Dagen efter skulle jeg aflevere computeren til sygeplejersken igen.  Der fik jeg at vide at jeg kunne ringe og få svar den efterfølgende hverdag.

Diagnosen:J

eg ringede til Jens-Ulrik Felding og fik at vide at jeg havde søvnapnøer, så det baskede og skulle i behandling med c-pap. Så fik jeg ikke mere at vide. Det var lidt underligt synes jeg. Jeg havde brug for at tale om hvad der var galt med mig. Ydermere ville der gå to måneder inden jeg kunne få C-pap maskinen. Jeg var ikke helt tryg ved at jeg lå med alle de apnøer uden behandling.

Udlevering af C-papmaskinen:

Jeg fik den udleveret af en smadder sød og kompetent sygeplejerske. Hun kunne give mig svar på alle de ting jeg ikke havde fået noget at vide om hos lægen. Hun viste mig min måling fra den nat jeg var blevet undersøgt. Der kunne vi tydeligt se hvordan apnøerne havde været. Og der var mange. Mellem 2oo og 400. Det var ikke svært at lære maskinen at kende. Og efter en måned skulle jeg til en ny kontrol. Det smarte ved maskinen, er at den indsamler selv data om den slutter tæt nok og om man har nogle apnøer.

Livet efter:

Jeg føler selv at min livskvalitet er blevet øget. Jeg sover med maskinen hele natten, uden nogle nævneværdige problemer. I det hele taget fylder sygdommen ikke meget i mit liv.

Det efterfølgende er fra Dansk Søvn-apnø forening. Det er en mere generel betragtning af søvnapnø.

Søvnapnø

HVAD ER SØVNAPNØ? (sakset fra www.snorker.dk)

Søvnapnø er unormal vejrtrækning under søvnen. Apnø kommer af græsk og betyder ”ingen vind”. Personer med søvnapnø har således unormalt lange pauser i vejrtrækningen, når de sover, fordi luftpassagen i svælget er nedsat eller ophævet pga. gentagne tillukninger af svælget. Dette kaldes obstruktiv søvnapnø. Resultatet er, at man bevidst eller ubevidst vågner op mange gange i løbet af natten for at få luft. På grund af de talrige opvågninger får man aldrig længerevarende dyb søvn, og det normale søvnmønster bliver ødelagt. Man kan normalt ikke huske de mange opvågninger dagen efter. Ved hver apnø nedsættes iltoptagelsen i blodet. Personer med søvnapnø er typisk snorkere. Almindelig snorken er meget hyppig og som regel harmløs – bortset fra at det kan være fælt at høre på. Obstruktiv søvnapnø er derimod en farlig videreudvikling af almindelig snorken. Central søvnapnø er en anden form for søvnapnø: Herved forstås, at åndedrætsforstyrrelserne under søvn skyldes manglende impulser fra nervesystemet til åndedrætsmusklerne og altså ikke aflukning af svælget som ved obstruktiv søvnapnø. Korte perioder med blandede centrale og obstruktive apnøer er ikke så usædvanligt. Ren central søvnapnø er meget sjælden og kræver specialbehandling. Symptomerne er de samme, som ved obstruktiv søvnapnø. 

HVAD ER FØLGERNE AF AT HAVE SØVN-APNØ? Symptomerne kommer snigende med forværring over en årrække. Det mest almindelige er, at man ikke føler sig udhvilet om morgenen, ofte har morgenhovedpine og i dagtimerne føler sig konstant træt og uoplagt, selv om man sover meget. Trætheden medfører koncentrations- og hukommelsesbesvær med deraf følgende nedsat arbejdsevne. Træthed kan medføre øget irritabilitet og tendens til depression. Nogle oplever at falde i søvn på arbejde, midt i et møde, under socialt samvær, eller når de kører bil. Man kan vågne op om natten og have lufthunger eller kvælningsfornemmelser. På længere sigt er der risiko for at udvikle alvorlige følgesygdomme, især forhøjet blodtryk, hjerte-kar-sygdomme og hjerneblødning. 

HVAD SKAL JEG GØRE, HVIS JEG TROR, JEG HAR SØVNAPNØ? Du skal henvende dig til din egen læge. Tag gerne din samlever med, da det er ham / hende, der kan fortælle lægen, hvordan du ”opfører” dig, når du sover f.eks., at du skiftevis snorker og har pauser i åndedrættet. Din læge vil nok starte med forskellige rutineundersøgelser for at se, om der skulle være andre årsager til din træthed. Hvis din læge mistænker søvnapnø, kan du blive henvist til en specialist, hvor du kan få foretaget en søvnundersøgelse. En søvnundersøgelse kan foregå under indlæggelse på et søvnlaboratorium / hospital eller hjemme hos dig selv, hvor du sover med registreringsudstyr, som du afleverer dagen efter. Man kan kun konstatere, om du har søvnapnø, når du sover! 

KAN SØVNAPNØ BEHANDLES? Hvis den natlige søvnundersøgelse viser, at du har søvnapnø, kan du tilbydes behandling. Behandlingen går ud på, at du skal sove med en næsemaske, der via en elektrisk pumpe laver et lille overtryk i svælget, som derved holdes åbent. Det kaldes CPAP behandling. På den måde får du normal luftpassage i svælget, når du sover, hvilket medfører, at din søvnkvalitet forbedres, så du forhåbentlig føler dig mere frisk i dagtiden. Du skal påregne en tilvænningsperiode med det nye udstyr. Den eneste behandling, der med sikkerhed virker, er CPAP.  Når diagnosen søvnapnø er stillet på hospitalet, får du GRATIS udleveret en CPAP.

ER DER ANDRE BEHANDLINGSMULIGHEDER? Forskellige mundskinner, plastre, snorkebøjler mm. er blevet lanceret. Enkelte kan være effektive mod snorken, men yderst sjældent på søvnapnø. Det er ikke en behandlingsform, som det offentlige betaler eller giver tilskud til. 

HVOR HYPPIG ER SØVNAPNØ? Dette formodes, at der er ca. 100.000 danskere, som lider af søvnapnø, hvoraf det skønnes, at ca. 50.000 er akut behandlingskrævende. I dag (2003) er ca. 6000 personer diagnosticeret og sat i behandling med CPAP / BIPAP. 

KAN EN SNORKEOPERATION HJÆLPE? Mange reklamer skelner ikke mellem snorken og søvnapnø – hvilket er en stor fejl! En snorkeoperation kan, hos nogle, fjerne selve lyden, men ikke årsagen til søvnapnø. Ved traditionel snorkeoperation fjernes lidt af den bløde gane og mandlerne. Ved søvnapnø sidder snæverheden imidlertid ofte nede bag tungeroden, specielt ved sværere grad af søvnapnø. Operation med laser giver ikke bedre resultat. 

KAN JEG SELV GØRE NOGET? Søvnapnø er IKKE en livsstilssygdom, men hvis du er overvægtig, bør du forsøge at tabe dig, idet søvnapnø kan forværres af fedme. Vi ved godt, at man med en ubehandlet søvnapnø har svært ved at tabe sig. Man har svært nok ved bare at klare hverdagen.  Man er inaktiv, sover meget, og motion er det sidste, man har overskud til. Brug derfor den smule energi du har på at komme til en natlig undersøgelse. Når du er i behandling og er blevet frisk igen, vil du måske have overskud til at gå i gang med at ændre dine kostvaner og dyrke motion. Du skal herudover være forsigtig med at indtage alkohol og sovemedicin, da påvirkningen af disse stoffer forværrer søvnen hos personer med søvnapnø. Har du søvnapnø og skal i fuld narkose, bør du altid orientere narkoselægen om dette inden operationen. 

KAN JEG FÅ YDERLIGERE INFORMATION? Du kan rette henvendelse til patientforeningen DANSK SØVN-APNØ FORENING der har til formål at: Fremme kendskabet til søvnapnø, Arbejde til fordel for de mennesker, der er ramt af søvnapnø.   

Reklamer